Hvad er et ultraløb?

Et ultraløb er ethvert løb, der er længere end et maraton på 42,195 kilometer. Det kan foregå på landevej, bane, trail eller i bjerge og vare fra nogle timer til flere døgn. Her får du overblik over typer, krav og forberedelse.

Definitionen af et ultraløb

Den enkleste definition er, at alt over maratondistancen tæller som ultraløb. Selv et løb på 43 kilometer hører i princippet med. I praksis starter de fleste arrangerede ultraløb dog ved 50 kilometer, fordi det er en rund distance, som mange bruger som første skridt ud over maraton.

Ultraløb måles på to måder. Den ene er en fast distance, hvor løberen skal gennemføre et bestemt antal kilometer eller miles. Den anden er en fast tid, hvor man løber så langt som muligt inden for for eksempel seks, tolv eller fireogtyve timer. Formerne kræver forskellige strategier.

Blandt de mest udbredte distancer er 50 kilometer, 50 miles, 100 kilometer og 100 miles. Især 100 miles har særlig status, fordi distancen for de fleste kræver løb gennem en hel nat. Mange betragter det som den store prøve, man på et tidspunkt gerne vil gennemføre.

Derudover findes etapeløb, hvor deltagerne løber en strækning hver dag over flere dage og ofte selv bærer udstyr og mad mellem etaperne. Der findes også løb uden fast mållinje, hvor man løber runder, indtil kun én deltager er tilbage. Formatet varierer meget fra arrangement til arrangement.

De forskellige typer ultraløb

Landevejsultra foregår på asfalt og minder om et langt maraton. Underlaget er jævnt, og tempoet er ofte stabilt gennem hele løbet. Det stiller store krav til muskler og led, fordi bevægelsen gentages på samme måde kilometer efter kilometer. Mange løbere oplever, at netop ensformigheden gør landevejsløbene mentalt krævende.

Trailultra er den mest populære form og foregår på stier i skov, ved kyster eller i bjergterræn. Underlaget skifter mellem rødder, sten, mudder og grus. Højdemeter spiller ofte en større rolle end distancen, fordi lange stigninger og stejle nedløb slider anderledes på kroppen end flad vej.

Baneløb og rundeløb foregår på en kort, afmærket rute, som løberne gennemfører igen og igen, for eksempel en atletikbane eller en sløjfe i en park. Forplejningen er altid tæt på, og man kan nemt følge sin egen fremgang. Formatet bruges ofte til tidsløb over mange timer.

Ekspeditionsløb finder sted i ørken, arktiske egne eller højt til fjelds, hvor natur og vejr er lige så store udfordringer som distancen. Deltagerne skal ofte være selvforsynende i længere perioder og navigere selv. Løbene kræver erfaring, godt udstyr og forståelse af, hvordan kroppen reagerer under hårde forhold.

Hvad kræver det at løbe et ultraløb?

Fundamentet er en stor grundform bygget op over lang tid. De fleste ultraløbere har flere års løbeerfaring, før de stiller op til en lang distance. Træningen handler mindre om fart og mere om at vænne kroppen til mange timer i bevægelse, så lange ture i roligt tempo er kernen.

Ernæring og væske er vigtigere end ved kortere løb. Kroppens energidepoter rækker ikke til mange timers anstrengelse, så løberen skal spise og drikke undervejs. Mange øver sig i det under træningen, så maven vænner sig til det. Det, der fungerer for én, passer ikke nødvendigvis til en anden.

Det mentale aspekt fylder meget. Næsten alle ultraløbere oplever perioder med træthed, tvivl og lyst til at stoppe. At dele løbet op i mindre bidder, for eksempel fra depot til depot, hjælper mange igennem. Erfaring fra lange ture gør det lettere at vide, at dårlige perioder ofte går over.

Udstyret skal passe til ruten og vejret. Gode sko, en løbevest til væske og mad, pandelampe ved natløb og tøj til skiftende forhold er typiske elementer. Mange løb har en liste over obligatorisk udstyr. Alt bør afprøves i træning, så gnavsår ikke opdages først på løbsdagen.

Sådan kommer du i gang med ultraløb

Det naturlige første skridt er erfaring med halvmaraton eller maraton. Herefter vælger mange et løb på omkring 50 kilometer, gerne på trail, hvor tempoet er lavere, og gåpauser på stigninger er almindelige. Et kortere ultraløb giver indblik i udfordringerne uden at kræve for meget af kroppen.

Øg træningsmængden gradvist over flere måneder for at mindske risikoen for overbelastning. Lange ture i weekenden, eventuelt fordelt over to dage i træk, er en udbredt metode til at vænne kroppen til træthed. Restitution med søvn, hviledage og lettere uger er lige så vigtig som løbeturene.

Træn gerne i et terræn, der ligner løbets. Skal du løbe i bakker, bør du øve både op og ned ad bakke. Gang er en naturlig del af ultraløb, så det betaler sig at træne rask gang på stigninger. Gang i de rette øjeblikke sparer kræfter til senere.

Ultraløb er en stor fysisk belastning. Har du sygdomme eller skader, eller er du i tvivl om din tilstand, så tal med en læge eller fysioterapeut, før du træner mod lange distancer. En erfaren træner eller løbeklub kan også hjælpe med en plan, der passer til dig.