Verdensrekord i marathon

Verdensrekorden i marathon for mænd ligger lige over to timer, mens kvindernes rekord ligger omkring to timer og ti minutter. I halvmarathon løber de hurtigste mænd under 58 minutter, og kvinderne nærmer sig 63 minutter. Rekorderne flytter sig jævnligt, så de præcise tider bør tjekkes hos World Athletics.

Her får du overblikket over niveauet, hvordan rekorderne godkendes, og hvorfor tiderne bliver ved med at falde.

Verdensrekorden i marathon for mænd

Mændenes verdensrekord på de 42,195 kilometer ligger lige over to timer. Det svarer til et gennemsnit på knap tre minutter per kilometer hele vejen. De fleste motionister ville have svært ved at holde det tempo i blot et par hundrede meter, så forskellen mellem eliten og resten er enorm.

Rekorden har i mange år været domineret af løbere fra Kenya og Etiopien. Højlandstræning, en stærk løbekultur og et stort antal talenter er blandt forklaringerne. Rekorderne bliver typisk sat på flade og hurtige ruter som Berlin og Chicago, hvor arrangørerne bevidst skaber de bedste betingelser for hurtige tider.

Mange husker Eliud Kipchoges løb under to timer i Wien. Det tæller dog ikke som officiel verdensrekord. Løbet var arrangeret med roterende pacere, en bil der viste tempoet, og drikkevarer leveret på cykel. Det var en imponerende præstation, men forholdene levede ikke op til reglerne for et godkendt løb.

Grænsen på to timer i et officielt løb står derfor stadig som et af atletikkens store mål. Hver gang rekorden forbedres, bliver der kun få sekunder tilbage. Mange eksperter mener, at det er et spørgsmål om tid, før en løber klarer det under helt almindelige konkurrencevilkår på en hurtig rute.

Verdensrekorden i marathon for kvinder

Kvindernes verdensrekord i marathon ligger omkring to timer og ti minutter. Det betyder et tempo på godt tre minutter per kilometer gennem hele distancen. Tiden er faldet markant over de seneste årtier, og spring på flere minutter ad gangen har vist, hvor meget udvikling der stadig er i kvindernes langdistanceløb.

Også her er østafrikanske løbere dominerende. Rekorderne bliver primært sat i store byløb, hvor feltet er stærkt, og hvor der er pacere til at holde tempoet jævnt. Vejret spiller en stor rolle, og en kølig, vindstille morgen kan være forskellen på et godt løb og en ny rekord.

World Athletics skelner mellem rekorder i blandede løb og i løb kun med kvinder. I blandede løb kan mandlige pacere hjælpe hele vejen, hvilket giver læ og et stabilt tempo. Derfor findes der en særskilt rekord for løb kun med kvinder, og den er typisk nogle minutter langsommere.

Verdensrekorden i halvmarathon for mænd

I halvmarathon på 21,0975 kilometer løber de hurtigste mænd under 58 minutter. Tempoet ligger tæt på to minutter og fyrre sekunder per kilometer. Det er hurtigere end mange trænede motionister kan løbe en enkelt kilometer, og her holdes farten i næsten en time uden pause.

Halvmarathon er populært blandt eliteløbere, fordi distancen er kort nok til hyppige konkurrencer og lang nok til at teste udholdenheden. Mange marathonløbere bruger den som generalprøve. Samtidig satser flere løbere fra banen på halvmarathon, hvilket har presset tiderne ned i et højt tempo.

Hurtige rekorder sættes ofte i løb som Valencia, Barcelona og København, hvor ruten er flad og klimaet egnet. København har gennem årene leveret flere af verdens hurtigste halvmarathontider. Det har gjort byen kendt i det internationale løbemiljø og tiltrukket stærke felter, der jagter personlige rekorder og verdensrekorder.

Verdensrekorden i halvmarathon for kvinder

Kvindernes verdensrekord i halvmarathon ligger omkring 63 minutter. Det giver et snit på cirka tre minutter per kilometer. Tiden er blevet forbedret betydeligt i takt med, at flere stærke kvindelige løbere har specialiseret sig i distancen, og at løbene er blevet bedre organiseret med pacere og optimerede ruter.

Ligesom i marathon findes der både en rekord i blandede løb og en i løb kun med kvinder. Forskellen skyldes igen pacing og læ fra mandlige løbere. For at forstå en tid fuldt ud giver det derfor mening at se på, hvilken type løb den blev sat i.

Mange af de bedste kvinder i halvmarathon kommer fra banedistancer som 5.000 og 10.000 meter. Deres fart og løbeøkonomi passer godt til distancen. Flere har senere rykket op til marathon, og en stærk halvmarathontid regnes ofte som et pejlemærke for, hvad en løber kan præstere på den dobbelte distance.

Sådan bliver en rekord godkendt

En verdensrekord på landevej skal godkendes af World Athletics. Ruten skal være opmålt nøjagtigt af certificerede opmålere, og der er grænser for, hvor meget den må falde fra start til mål. Afstanden mellem start og mål må heller ikke være for stor, så medvind ikke giver en urimelig fordel.

Løberen skal desuden gennemgå dopingkontrol efter løbet. Prøven analyseres, før rekorden kan stadfæstes, og processen kan tage flere måneder. Hvis en løber senere bliver dømt for doping, kan en rekord blive annulleret. Derfor kalder man ofte en ny tid for foreløbig, indtil den er officielt godkendt.

Tidtagningen foregår elektronisk med chip, og løbet skal være en officiel konkurrence med dommere og regler for pacing. Det er netop disse krav, der adskiller en godkendt rekord fra opvisningsløb. Selv en hurtig tid tæller ikke, hvis blot en enkelt betingelse ikke er opfyldt på dagen.

Hvorfor rekorderne bliver ved med at falde

Udviklingen i løbesko har haft stor betydning. Sko med karbonplade og letvægtsskum giver bedre energiretur og mindre træthed i benene. Reglerne begrænser sålens tykkelse, men teknologien har alligevel bidraget til, at tiderne er faldet hurtigere end forventet, både i marathon og halvmarathon.

Træningen er også blevet mere videnskabelig. Løberne følger nøje deres pulszoner, laktatniveau og restitution, og ernæringen under løbet er planlagt i detaljer. Flere eliteløbere indtager langt mere kulhydrat undervejs end tidligere, hvilket hjælper dem til at holde tempoet de sidste kilometer, hvor kroppen ellers går i stå.

Endelig spiller økonomien ind. De store løb betaler bonusser for rekorder, ansætter dygtige pacere og vælger tidspunkter med godt vejr. Det skaber gode rammer for hurtige tider. Så længe interessen for landevejsløb er stor, er der god grund til at tro, at rekorderne fortsat vil blive forbedret.