Hvad er en panenka i fodbold?

En panenka er et af de mest dristige og elegante spark i fodbold, hvor spilleren i stedet for at hamre bolden mod hjørnet vælger at løfte den blødt og roligt lige gennem midten af målet, mens målmanden kaster sig ud til siden og efterlades hjælpeløs.

Sparket kombinerer koldblodighed, timing og psykologi frem for rå kraft, og netop derfor virker det så forbløffende, når det lykkes. Det bygger på en simpel, men snedig idé om, at målmanden næsten altid gætter en side og forlader midten helt ubevogtet.

Sådan fungerer et panenka-spark

Tanken bag sparket er lige så enkel, som den er genial. Manden, der opfandt det, forklarede engang, at en målmand som regel vælger én side på forhånd, og at et hårdt skud kan reddes med benet, mens en let berøring gør det umuligt at nå tilbage til midten.

Panenka fortalte, at han lå vågen om natten og tænkte over dette, for han vidste, at målmænd som regel vælger en side, men hvis man sparker for hårdt, kan han redde med benet, mens en lettere berøring gør det umuligt at kaste sig tilbage mod midten, når siden først er valgt.

I praksis løber spilleren an som til et almindeligt straffespark, men i sidste øjeblik dæmpes kraften, og foden glider ind under bolden, så den lobbes blidt op og ned i nettet. Selve kunsten ligger i nerverne, for enhver tøven eller fejlberegning ender som en pinlig fadæse.

Historien bag det berømte spark

Sparket har navn efter den tjekkoslovakiske midtbanespiller Antonín Panenka, som forevigede sig selv i fodboldhistorien.

EM-finalen i 1976 i Beograd skrev sig ind i fodboldhistorien ikke kun på grund af resultatet, men først og fremmest på grund af et enkelt spark, der betog hele verden, da Antonín Panenka afgjorde sejren over Vesttyskland i straffesparkskonkurrencen med et vovet, lobbet skud lige gennem midten af målet.

Kampen var en dramatisk affære, hvor tjekkoslovakkerne kom foran, men blev indhentet. Ligesom i semifinalen mod værterne Jugoslavien kom Vesttyskland fra 0-2 bagud og tvang forlænget spilletid i finalen, hvor Dieter Müller og Bernd Hölzenbein i de døende sekunder udlignede de tjekkoslovakiske scoringer, og for første gang skulle en stor international turneringsfinale afgøres på straffespark.

Fra træningslegeplads til verdensberømmelse

Det legendariske spark opstod ikke tilfældigt, men var resultatet af mange timers stædig træning. Panenka havde øvet sparket i mindst to år før EM i 1976, og efter træningen med sin Prag-klub Bohemians blev han hængende for at øve straffespark med målmanden Zdenek Hruska.

Bag den vedholdende træning gemte der sig en munter væddemålskultur mellem de to. Panenka skulle sparke fem straffespark og score alle fem, mens Hruska blot skulle redde ét, og taberen betalte for øl eller chokolade efter træningen. Efterhånden turde han afprøve det i stadig større kampe, indtil det store øjeblik i finalen.

Sparkets arv i moderne fodbold

Panenka-sparket har for længst indtaget en fast plads i fodboldens fælles ordforråd og bruges verden over af både amatører og verdensstjerner. En panenka er et straffespark, hvor spilleren blidt lobber bolden ind i midten af målet, det blev første gang brugt af Antonín Panenka i EM-finalen i 1976, og i dag er begrebet kendt af fodboldfans over hele verden.

Sparket deler stadig vandene, fordi belønningen er lige så stor som risikoen. Når det lykkes, ser det utroligt, modigt og dristigt ud, men når det går galt, er det et af de mest pinlige øjeblikke i sport. Derfor forbliver panenkaen et symbol på både genialitet og vovemod.