Hvad tjener en ishockeyspiller i NHL?

En ishockeyspiller i NHL tjener typisk et sted mellem knap en million og over ti millioner dollar om året. Gennemsnitslønnen ligger i den lave ende af millionklassen, mens de største stjerner tjener langt mere end resten.

Forskellen mellem en rollespiller og en superstjerne er stor. Her får du et realistisk estimat, et overblik over reglerne bag lønningerne og konkrete eksempler.

Det korte svar: Lønnen ligger i millionklassen

Selv de lavest betalte spillere i NHL tjener mange gange mere end en almindelig lønmodtager. Ligaen har en fastsat mindsteløn, som ligger omkring tre kvart million dollar om året. Den justeres løbende i aftalerne mellem ligaen og spillerforeningen, men den har længe ligget i det niveau.

Gennemsnittet ligger noget højere. Et rimeligt estimat er, at en typisk NHL-spiller tjener omkring tre til fire millioner dollar om sæsonen. Gennemsnittet trækkes op af de bedst betalte, så medianlønnen, altså lønnen for spilleren i midten, ligger lavere end gennemsnittet.

Øverst i lønhierarkiet finder man spillere, der tjener over ti millioner dollar om året. Det er de få, som er bærende for deres hold og ofte ligaens mest omtalte navne. Der er kun en lille håndfuld af den slags kontrakter ad gangen, fordi holdene har et begrænset lønbudget.

Omregnet til danske kroner betyder det, at selv en spiller på mindstelønnen tjener flere millioner kroner om året. En solid etableret spiller kan tjene et tocifret millionbeløb i kroner, mens stjernerne tjener over halvtreds millioner kroner om året. Valutakursen påvirker dog, hvordan tallene ser ud for en dansk læser.

Lønloft, mindsteløn og rookiekontrakter

NHL har et hårdt lønloft, på engelsk kaldet salary cap. Det betyder, at hvert hold kun må bruge et bestemt samlet beløb på spillerlønninger i en sæson. Loftet fastsættes ud fra ligaens samlede indtægter og har over tid bevæget sig opad, når økonomien i sporten vokser.

Lønloftet er grunden til, at et hold ikke kan samle alle de bedste spillere. Hvis en stjerne får en stor kontrakt, skal pengene findes andre steder i truppen. Derfor består de fleste hold af nogle få dyre profiler og mange spillere på mere beskedne aftaler.

Unge spillere starter typisk på en såkaldt entry-level-kontrakt, når de kommer ind i ligaen. Her er grundlønnen begrænset af faste regler, så selv de mest lovende talenter tjener relativt lidt i de første sæsoner. Til gengæld kan kontrakten indeholde bonusser for præstationer som point, priser og udtagelser.

Når rookiekontrakten udløber, kan spilleren forhandle en ny aftale. Det er ofte her, de store lønhop sker. Senere i karrieren kan spillere blive frie agenter, hvilket betyder, at de kan forhandle med alle hold. Det giver typisk en stærkere forhandlingsposition og dermed bedre muligheder for en høj løn.

Konkrete eksempler på lønninger

Connor McDavid er et af de mest kendte eksempler på en topbetalt NHL-spiller. Som en af ligaens mest dominerende spillere har han i en lang periode hørt til blandt de højest lønnede. Hans kontrakter har ligget klart over ti millioner dollar om året, hvilket afspejler hans værdi for holdet.

Andre profiler som Auston Matthews og Nathan MacKinnon er også eksempler på spillere i den øverste lønklasse. Fælles for dem er, at de har været blandt ligaens mest produktive angribere. Når en spiller scorer mange mål og trækker publikum, er holdene villige til at bruge en stor del af lønbudgettet.

Danske spillere har også tjent godt i NHL. Profiler som Nikolaj Ehlers, Frederik Andersen og Lars Eller har haft kontrakter, der placerede dem solidt i millionklassen. De er eksempler på spillere, der har etableret sig som faste og vigtige brikker gennem mange sæsoner i verdens bedste liga.

I den anden ende af skalaen findes spillere, som pendler mellem NHL og farmerholdene i AHL. Mange har såkaldte tovejskontrakter, hvor lønnen er markant lavere, når de spiller i AHL. For dem kan den årlige indtjening svinge meget afhængigt af, hvor mange kampe de når at spille på NHL-niveau.

Det trækkes fra lønnen

Det beløb, der står i kontrakten, er ikke det samme som det, spilleren får udbetalt. Skat er den største post. Spillere betaler både føderal skat og ofte delstats- eller provinsskat, afhængigt af hvor holdet hører hjemme. Derfor kan den samme kontrakt være mere værd i nogle byer end i andre.

Forskellen i skat er en kendt faktor i ligaen. Hold i delstater uden indkomstskat på delstatsniveau kan have en fordel, når de forhandler med spillere. En del af lønnen beskattes desuden der, hvor kampene spilles, så udekampe i andre delstater og i Canada påvirker også det endelige regnestykke.

Dertil kommer et system, hvor en del af lønnen holdes tilbage i en slags depot, kaldet escrow. Det sikrer, at spillerne samlet set får den aftalte andel af ligaens indtægter. Hvis indtægterne bliver lavere end forventet, får spillerne ikke hele det tilbageholdte beløb udbetalt igen.

Spillerne skal også betale deres agent, som typisk tager en procentdel af kontrakten. Hertil kommer udgifter til træning, kost, rådgivning og ofte bolig i flere byer. Når alt er trukket fra, er nettoindkomsten derfor væsentligt lavere end bruttolønnen, selvom den stadig er høj sammenlignet med de fleste andre erhverv.

Hvorfor lønningerne er så forskellige

Spillerens rolle på holdet betyder meget for lønnen. Angribere, der scorer mange point, og målmænd, som kan bære et hold gennem en sæson, er ofte de dyreste. Defensive specialister og spillere i fjerdekæden tjener typisk mindre, selvom de udfylder vigtige opgaver på isen og i omklædningsrummet.

Timing spiller også en rolle. En spiller, der har en stærk sæson lige før kontraktforhandlingerne, kan opnå en betydeligt bedre aftale. Omvendt kan skader eller en svag periode koste mange penge. Kontraktens længde er også vigtig, fordi lange aftaler giver tryghed, mens korte aftaler giver mulighed for senere lønhop.

Karrierens længde er en faktor, mange overser. En NHL-karriere varer for mange kun få sæsoner, og kun et mindretal spiller i ligaen i over ti år. Derfor er den samlede karriereindtjening meget forskellig fra spiller til spiller, selv når årslønnen umiddelbart ser høj ud.

Ud over lønnen kan de største navne tjene penge på sponsoraftaler og reklamer. For de fleste spillere er det dog kontrakten med holdet, der udgør langt størstedelen af indtægten. Samlet set gælder det, at NHL-spillere tjener godt, men at spændet fra bunden til toppen er meget stort.