Hvordan transporteres Formel 1-biler?

Bag hvert Grand Prix gemmer sig et logistisk mesterværk, som de færreste tilskuere lægger mærke til. Formel 1-teams bevæger sig mellem baner ved hjælp af en kombination af fly, skib og lastbil, og valget afhænger af, hvor løbet finder sted, og hvor meget tid der er mellem to arrangementer. Det hele skal times til perfektion.

Opgaven er svimlende stor, for en moderne sæson strækker sig over mange løb fordelt på fem kontinenter. DHL transporterer op til 1.200 tons værdifuld fragt per løb, herunder racerbiler, motorer, brændstof, dæk, reservedele samt tv- og hospitality-udstyr. Det kræver planlægning helt ned til mindste detalje for at fungere.

Bilerne rejser med fly til løb uden for Europa

Når løbene ligger langt væk, er der kun én farbar vej, og det er luftvejen. Luftfragt bruges til hastende genstande af høj værdi som biler, motorenheder og elektronik ved banen, og under løb tæt på hinanden flyves disse komponenter direkte til den næste bane inden for få timer efter et løbs afslutning.

Selve pakningen er nøje gennemtænkt, så bilerne kommer trygt frem. F1-bilerne lastes forsigtigt ind i specialbyggede containere, der er designet til at passe præcist ind i flyenes lastrum, klar til at blive fragtet rundt om kloden. Til et enkelt oversøisk løb sættes en imponerende flåde af fragtfly i sving.

De store fragtmaskiner er selve rygraden i den globale del af kalenderen. DHL bruger typisk fem Boeing 777-fragtfly til et oversøisk løb, mens syv fly er involveret, hvis der samtidig køres et lavere klasseløb som F2 eller F3 på samme bane. Det er en operation af enorme dimensioner.

I Europa ruller alt på hjul

Så snart karavanen holder sig inden for det europæiske kontinent, skifter logistikken karakter helt. Vejtransport bruges til løb i Europa, hvor teams opererer store flåder af lastbiler til at flytte biler, garageopsætninger og hospitality-enheder. Det giver både fleksibilitet og en fornuftig økonomi over kortere afstande.

Antallet af køretøjer på vejene er større, end mange forestiller sig. Hvert team driver typisk en flåde på 10 til 15 klimastyrede lastbiler, ofte to trækkere per bil, hvor den ene rummer chassis og elektronik og den anden dæk og reservedele, og i alt bevæger op til 300 lastbiler sig mellem europæiske løbssteder.

Tidsplanen er ubønhørligt stram, når udstyret skal videre til næste destination. Lastbilerne kører af sted søndag aften efter løbet og ankommer til den næste bane mandag eller tirsdag. For at holde køretøjerne i konstant bevægelse dag og nat bemander man ofte hver kabine med to chauffører, der skiftes til at køre.

Skibsfragt til det tunge og ikke-hastende udstyr

Ikke alt behøver at rejse hurtigt, og her kommer den langsomme, men billige søvej ind i billedet. Skibsfragt bruges til udstyr og forsyninger, der ikke haster, og teams sender flere identiske sæt grej efter roterende tidsplaner, så genstandene ankommer i god tid på kommende løbsdestinationer.

Systemet fungerer som et gigantisk springskema hen over kloden. Hvert team vedligeholder fem komplette søfragt-sæt, der springer i forvejen af løbskalenderen, og disse containere kan tage 45 til 60 dage om at nå deres destination. Derfor sendes de allertidligste sæt af sted flere måneder, før den første bil overhovedet ruller ud på banen.

Alt begynder, så snart målflaget falder

Det egentlige logistiske ræs går i gang i samme sekund, løbet er slut. Arbejdet begynder, så snart et løbsweekend slutter, hvor mekanikerne rengør bilen og tjekker den for skader, fjerner skrøbelige dele, der kan gå i stykker under transporten, og pakker hver enkelt del ned i en specialfremstillet kasse. Intet må overses.

Grænseoverskridende transport kræver desuden orden i papirerne. Toldbehandling er vigtig, og teams bruger et såkaldt ATA Carnet, et dokument, der lader professionelt udstyr krydse grænser uden importafgifter. Uden den slags dokumentation ville hele karavanen risikere kostbare forsinkelser undervejs.

Ét stort samlet maskineri

Bag det hele står en fast partner, som har fulgt sporten gennem årtier. Formel 1 har haft DHL som logistikpartner i to årtier, med et hold på hundrede mennesker dedikeret til at flytte over 1.400 tons materialer fra ét løb til det næste. Det er en indsats, der kan sammenlignes med sportens egen præcision.

Og de forskellige transportformer supplerer hinanden i en nøje afstemt helhed. DHL benytter en multimodal tilgang, hvor luftfragt er afgørende for tidskritiske leverancer, søfragt tilbyder en mere bæredygtig løsning til mindre hastende gods på lange strækninger, og landtransport giver fleksibilitet og effektivitet over kortere afstande. Tilsammen holder de showet kørende, uge efter uge.