Hvordan fordeles point i Formel 1?

De fleste, der følger Formel 1, opdager hurtigt, at spændingen ikke kun handler om, hvem der krydser målstregen først. Bag hvert løb ligger et pointsystem, der afgør både den individuelle mesterskabskamp og den store dyst mellem holdene om at blive årets bedste konstruktør.

For at forstå, hvorfor et enkelt overhalingsmanøvre kan være guld værd, må man kende reglerne bag pointene. Systemet er samtidig delt op, så et almindeligt grandprix og et kortere sprintløb belønner kørerne forskelligt, og det giver hele weekenden et ekstra strategisk lag.

Sådan fordeles point i et grandprix

Kernen i det hele er søndagens grandprix, hvor de ti hurtigste kørere belønnes. Vinderen får 25 point, og derfra falder det ned gennem 18, 15, 12, 10, 8, 6, 4, 2 og 1 point for placeringerne to til ti. Alt uden for top ti udløser ingen point, uanset hvor tæt på man ender.

Denne skala har vist sig utrolig sejlivet. Det nuværende pointsystem blev indført i 2010 og har fungeret lige siden. Netop derfor er det værd at kende udenad, for hele mesterskabets rytme bygger på, at et enkelt trin på stigen kan gøre en enorm forskel hen over en lang sæson.

Der er dog én betingelse, som mange overser i kampens hede. For at modtage point skal en kører være klassificeret som fuldfører, hvilket kræver, at vedkommende har gennemført 90 procent af den distance, vinderen tilbagelagde. Man behøver altså ikke krydse målstregen, men man skal have kørt langt nok til at tælle med.

Pointene i et sprintløb

Sprintløbet er det korte lørdagsløb, som kun findes ved udvalgte weekender, og her er der færre point på spil. Formatet blev tilføjet for at give ekstra spænding, men grandprixet skal stadig være weekendens hovedbegivenhed, og derfor er belønningen bevidst holdt mere beskeden end om søndagen.

Selve fordelingen er lettere at overskue. Point tildeles de otte hurtigste, med 8 point for en sejr, 7 for andenpladsen, 6 for tredje og derefter 5, 4, 3, 2 og 1 til resten af de otte bedste. Placeringer under ottendepladsen giver ingenting, så marginerne er igen hårfine.

Også her spiller distancen ind, hvis noget går galt undervejs. For at et sprintløb udløser point, skal mindst 50 procent af distancen være gennemført. Falder løbet under den grænse, står kørerne tilbage uden gevinst, uanset hvor godt de ellers præsterede på den korte bane.

Forskellen på kører og hold

Formel 1 rummer i virkeligheden to mesterskaber, der køres på samme tid. Kørermesterskabet afgøres af de samlede point, hver enkelt kører opnår gennem sæsonen, mens konstruktørmesterskabet afgøres af de kombinerede point fra et holds to kørere. Samme løbsresultat tæller altså ind i begge regnskaber på én gang.

Det betyder, at et hold reelt henter point fra begge sine biler. Ud over de individuelle kørerpoint tjener holdene point på deres køreres præstationer, hvor top ti-placeringerne fra begge kørere lægges sammen til en samlet holdsum. Præsterer to holdkammerater begge stærkt i samme løb, vokser holdets konto tilsvarende hurtigt.

Netop derfor er den store totaljagt så vigtig for stalden bag kulisserne. Placeringen i konstruktørmesterskabet har direkte betydning for fordelingen af indtægter fra Formula One Management og påvirker i høj grad både sponsorer og deres værdi. Point er med andre ord ikke bare ære, men også økonomi til næste sæsons udvikling.

Hvad sker der ved skifte og uafgjort

En kører kan skifte hold midt i en sæson, og så opstår spørgsmålet om, hvem der beholder pointene. Skifter en kører hold undervejs, beholder vedkommende sine individuelle kørerpoint, mens det tidligere hold beholder de point, der blev kørt hjem, mens køreren var hos dem. Ingen point går altså tabt i overgangen.

Skulle to konkurrenter ende lige i den samlede stilling, findes der en klar afgørelse. Ender kørere sæsonen med lige mange point, vinder den kører, der har flest sejre, mesterskabet. Er der stadig lighed, ser man videre på antallet af andenpladser, tredjepladser og så fremdeles, indtil én træder tydeligt frem.

Point er også en regning

Et af de mere overraskende træk ved systemet er, at succes koster penge hos det internationale forbund FIA. Efter hver sæson betaler holdene et beløb for de point, de har scoret, nemlig 6.575 dollar per point, mens den forsvarende konstruktørmester betaler 7.893 dollar per point og dermed står lidt ringere end konkurrenterne. Jo mere man vinder, jo større bliver altså afgiften.

Dermed tegner der sig et samlet billede af et system, hvor hvert eneste point bærer flere lag af betydning på én gang. Det afgør titler, styrer den økonomiske fordeling og former holdenes muligheder næste år, og netop derfor kæmpes der lige hårdt i toppen og i bunden af feltet.